Spisecafé i Vorgod-Barde Hallen

Spisecafé er for alle, der har lyst til at komme lidt hjemmefra og nyde en god varm ret og noget hyggeligt samvær. Her er plads til alle, og her er tryghed og hygge og masser af snak. Vi lægger vægt på et godt gammeldags lunt måltid, der varierer fra gang til gang. 

Her bliver du mødt af Jeanette og Robert, der sætter en dyd i en varm og hjertelig tone - og de glæder sig til at se dig.

Ingen transportmulighed...... det løser vi også!

Kunne du tænke dig at være med til Spisecafé, men ikke har mulighed for transport er du meget velkommen til at kontakte Jeanette (28349717), så har vi mulighed for at køre dig frem og hjem igen, hvis du bor i området.

Vi mødes: Torsdag i ulige uger

Tid: Kl. 11:30

Sted: Vorgod-Barde Hallens café

Pris: 55,- for en varm ret + en kop kaffe. Der er altid vand på bordene, Øl/sodavand kan købes. Betaling på dagen (vi har mobilepay og kontantbetaling)

Tilmelding: Jeanette Holbøll 28349717 (SENEST MANDAG I SAMME UGE)

 

Vi har Spisecafé på følgende datoer 

15. august

29.august

12. september

26. september

10. oktober

24. oktober

7. november

21. november

29.november (Senior Julefrokost)  
16.januar 30.januar
27.februar 13.marts
27.marts 10.april
24.april 8.maj
22.maj 19.juni

 

Julefrokost for seniorer?

Selvfølgelig... Den hyggeligste julefrokost med god mad og dejlig stemning. I år får vi besøg af Susanne Dahl bag Omsorgsmusikanten, der vil synge og spille velkendte sange for os. I kan godt glæde jer.

Sæt X i kalenderen den 29. november.  

 

Du er velkommen til at kontakte os for mere info og for at høre om det måske kunne være noget for dig/jer! Alle er velkommen :-) 

 

  Jeg glæder mig til at se jer

  Kærlig hilsen Jeanette, personale i Vorgod-Barde Hallen

Tlf. nr 28349717

 

 

 

 


Lidt om tankerne bag Spisecaféen

Idéen inspireret af nabosamfundet Troldhede, hvor frivilligheden og Hjemmeplejen indgik samarbejde med Troldhede Hallen og etablerede en spisecafe hvor onsdag.

Vi synes ideén er fantastisk og starter spisecafeén op her i Vorgod-Barde Hallen, hvor vi vil blive samlingspunktet, men konceptet skal drives af frivilligheden her i Vorgod-Barde. Spisecaféen skal i opstartsfasen afholdes torsdag i ulige uger og er i princippet for alle, der har lyst. Men henvender sig primært til ældre, pensionister, førtidspensionister, fleksjobbere, enlige mfl. Men har byens erhvervsfolk eller andre også lyst til at spise med, er det kun et plus for fællesskabet.

Vores formål med spisecaféen er at skabe et fællesskab, et samlingspunkt for dem, der har mulighed og lyst til at komme lidt hjemmefra, kan komme og nyde en god varm ret, få noget snak og hyggeligt samvær. Vi vil i hvert fald her fra hallens side skabe nogle hyggelige rammer, hvor alle er velkomne, og med hjælp fra frivilligheden og hjemmeplejen i Videbæk, bliver det helt sikkert en succes og et par hyggelige timer.