Petanque

Petanque i Vorgod-Barde

Petanque giver dig mulighed for at være med i et socialt fællesskab, hvor vi også får motion og frisk luft. Her i Vorgod-Barde er Petanque for alle aldre. Det er nemt at lære, da der kun er få regler.

Vi lægger vægt på at nye føler sig velkomne, fx. danner vi nye hold hver gang ved lodtrækning. Dette gør også, at man ikke forpligter sig til at komme hver gang.

Der er også mulighed for at spille turnering under DGI.

Kunne du tænke dig at prøve?

Er du blevet nysgerrig på denne aktivitet, er du meget velkommen til at komme og kigge en træningsdag/aften. Du er også meget velkommen til at prøve den skønne aktivitet petanque sammen med os. Vi hjælper dig meget gerne igang med at spille petanque sammen med os. Du skal blot møde op ved banerne på sportspladsen bag Vorgod-Barde Skole.

Hvis man ikke selv har kugler, kan man låne.

 

Hvornår spiller vi petanque?

Mandag kl. 18:30-20:00

Torsdag kl. 9:30-11:00 (hvor vi hygger bagefter med en kop kaffe)

Vi spiller i perioden 1.april - 1. oktober OPSTART 4.april

Pris: HELE SOMMEREN 150,-

Betaling: Kontant/mobilepay til lederen.

Sted: Vi spiller på banerne bag ved Vorgod-Barde Skole 

 

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at møde op på banerne eller kontakte Doris Vestergård 61746582

 

NYT! NYT!

Kan du, som mange andre, heller ikke vente til petanque-sæsonen starter op er der godt nyt - vi har nemlig Aktiv Torsdag, som en aktivitet for seniorer i vinterperioden. Følg linket og find mere information - måske er det noget for dig?

NYT TILBUD TIL SENIORER - AKTIV TORSDAG !

Har du set youtubevideoen??

Klik på billederne herunder eller følg linket her YOUTUBE - INDVIELSE AF DE NYE PETANQUEBANER

Petanque Vorgod-Barde