Indendørs aktivitet med fuld knal på
Hvis du gerne vil have høj puls, sved på panden, forbedret kondi så skal du med til indoor cycling, også kaldet spinning her i Vorgod-Barde Hallen. Vi har det fedeste lokale med højt til loftet, luft og lys og udsigt over boldbanen, og bedst af alt så kan man cykle i tørvejr.
Man kan bruge indoor cycling/spinning til at holde cykel-formen ved lige henover vinterperioden, så man er klar til cykling på landevejene igen, når vejret tillader det. Andre bruger det fordi de elsker træning med høj puls, sved på panden og intervaltræning, og så giver det et boost på fedtforbrænding og frigiver en masse endorfiner, der gør dig glad i låget.
Vi fokuserer meget på at udføre træningen korrekt, så vi undgår skader.
indoor cycling - spinning i Vorgod-Barde
Her hos os kører vi ikke faste hold, du skal booke en spinningscykel, når det passer dig. Følg linket herunder.
Det eneste det kræver er, at man skal være medlem af fitness eller spinningshold. Hvis du er medlem af fitness kan du også gøre brug af de fede fordele vi kan byde på i vores fitness - tjek siden ud!
Du er meget velkommen, også hvis du aldrig har siddet på en spinning-cykel før, der er plads til alle, både nye og øvede. Vi står altid klar med en prøvetime ved nærmere aftale - så tøv ikke med at prøve!
Derfor skal du vælge at gå til indoor cycling - spinning i Vorgod-Barde
- fede lokaler med højt til loftet - masser af lys og luft
- fleksibel træning - vi kører ikke faste hold - book en cykel når det passer dig
- hvis du er medlem af fitness er det GRATIS at booke en spinnings-cykel
Lokale: Multirum
Tid: se under tilmelding, hvornår du kan booke en spinning-cykel. Vi kører 60 minutter inklusiv opvarmning og udstrækning.
Tilmelding: Book en spinningcykel på nedenstående link.
Tøj og udstyr: Du kan låne sko, der passer til vores spinningcykler. Skoene finder du i multirummet. Vi anbefaler tætsiddende tøj du kan bevæge dig i, og gerne cykelbukser.
Vi henleder til retningslinjerne for træning i vores fitnesslokaler - som du kan læse her!
Har du spørgsmål til aktiviteten indoor cycling - spinning?
Har du spørgsmål eller kunne du godt tænke dig en prøvetime er du meget velkommen til at skrive til instruktør Michael Pedersen på mail: pedersen61255@gmail.com eller skrive på vores kontaktinfo her på siden