Vestjyllands festligste DANSK TOP SHOW 20.marts

Vær med til vores store DANSK TOP SHOW her i Vorgod-Barde Hallen, hvor vi sammen med Susanne Dahl/music byder velkommen til et brag af et dansk top show.

Så er du interesseret i at få sving i skørterne, eller blot nyde noget dansk, dejligt og festligt musik skal du sætte et kæmpe X i kalenderen allerede nu. Vi kan nu løfte sløret for hvilke musikere/bands, der kommer og optræder for jer. Se kunstnerlisten længere nede på siden  - det bliver så godt 

Dato: 20.marts kl. 12:00

En fest med et godt formål

Når du køber billet til årets Dansk Top Show, er du samtidig med til at gøre en forskel.

I år støtter vi Y’s Men’s Clubs - du kan læse mere om deres arbejde HER!

Så kom med til en hyggelig dag fyldt med musik og fællesskab – og vær samtidig med til at støtte et godt formål. 

Hvor skal vi sidde - og kan man ønske at sidde samlet?

Vi bestræber os selvfølgelig på, at få hele bordplanen til at gå op, så alle kan sidde som ønsket. 

Derfor er det vigtigt, du I GOD TID sender en mail til mail@vorgodbardehallen.dk med dine ønsker

VIGTIGT!!!

  • skriv navn på den der har købt billetterne
  • antal købte billetter
  • hvem eller gruppe du ønsker at sidde ved

OBS: Har du købt fx. 10 billetter i samme navn vil de ALTID sidde samlet!

 

Hvor kan man købe billet til Dansk Top Show  i Vorgod-Barde Hallen?

Billetpris til årets Dansk Top Show er inklusiv en lækker frokostplatte. Billetsalg lukker 7/3 2026

 til og med 31.december 2026fra 1.januar 2027
Pris inkl. frokostplatte350,-375,-

 

 

 

Overskuddet fra Vestjyllands festligste Dansk Top Show går i år til Y's mens Club

 

Læs mere om vores 10 fantastiske kunstnere til showet 2027

Susanne Dahl 

Musiker, Konferencier og medarrangør 

Susanne er et efterhånden ret kendt ansigt i dansktoppen. Hun udgav sin første single i 2023 og siden er det gået stærkt . Hun udgav i november 2024 sit første Album med 12 sange . Hun har været med på dansktoppen på Dk4 adskillige gange og 3 gange har hun været med på dansktoppen på Danmarks radio p5 . Størst succes fik hun med sangen Bank på min dør som fik alle 15 uger på listen og alle i top 3.

Hun skriver og komponere selv en hel del af de sange hun indspiller.

Susanne har altid spillet musik, og var kun 12 år da hun spillede til sit første bal.

I dag lever hun af musikken idet hun for 5 år siden startede sin Virksomhed Omsorgsmusikanten ,hvor hun hver dag har 3-4 spillejobs på plejehjem , bosteder , seniorklubber osv.

Karina Høghfelt

Musiker

Karina Høgfeldt er en erfaren dansk sangerinde og musiker, der i dag især gør sig bemærket som solist inden for dansktop- og populærmusik. Med en karriere der strækker sig over flere årtier, er hun kendt for sin følelsesladede stemme og store musikalske alsidighed. 

Den musikalske rejse

  • Tidlig start: Hendes professionelle rejse begyndte allerede som 17-årig, hvor hun bidrog med guitarspil og sang på Peter Vests LP "Veras viser". 
  • Kendte duoer og bands: I 1990 dannede hun duoen "Svanerne". Hun er desuden kendt fra sit arbejde i konstellationen "Moonshine". 
  • Solokarriere: Efter mange år i faste grupper valgte hun at satse fuldt ud på en solokarriere. 

Musik og udgivelser

Hendes repertoire er centreret omkring den klassiske og moderne dansktopgenre, hvor hun blander sine egne udgivelser med velkendte hits. 

  • Seneste singler: Hun udgiver løbende ny musik og har udgivet numre som "Vi vil altid være venner" (2026), "Nede ved havnen" (2025) og  "Pablo de Fernandès" (2025). 
  • Kendte sange: Hendes bagkatalog tæller blandt andet numre som "Den Smukkeste Stjerne på Himlen""På en lille københavnsk café""Den lille uskyldige pige" og "Jeg lægger roser ved din sten"

Ole Brandstrup og de visemænd

Musiker

Ole Brandstrup & De Visemænd er et populært dansk orkester, der kombinerer klassiske danske viser med rock'n'roll, country, blues og folkemusik. Bandet er kendt for at puste nyt liv og højere tempo i den danske sangskat, samtidig med at de optræder med fængende originale numre. [1, 2, 3, 4]

Musikken og stilen

  • Det traditionelle møder det rå: Orkesteret fortolker klassiske sange af klenodier som Carl Nielsen, Jeppe Aakjær, Otto Brandenburg, Holger Drachmann og Four Jacks. [1, 2]
  • Genremix: Musikken tilføres energi og undertoner fra den amerikanske country-, blues- og rock'n'roll-verden. [1, 2]
  • Internationale indslag: Det er ikke ualmindeligt, at store klassikere fra ikoner som Johnny Cash og Elvis Presley sniger sig ind i repertoiret. [1, 2]
  • Eget materiale: Bandet skriver også originale, dansksprogede numre. Deres sang "Albeline" opnåede stor succes med en 3. plads på Dansktoppen på DR P5. [1]

Bandets medlemmer

Projektet blev stiftet af Ole Brandstrup, og holdet består af erfarne herrer fra den danske musikscene: [1, 2]

  • Ole Brandstrup: Forsanger og guitarist. Udover at turnere arbejder han også som musikterapeut.
  • Michael Pedersen: Trommer. Han har sammen med Ole Brandstrup spillet i rock'n'roll-bandet Billybobbers, som blandt andet har optrådt på DR.
  • Anders Lykke Jørgensen: Kontrabas og kor. Han er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
  • Morten Andreassen: Leadguitar og kor. Han lægger bunden i guitarspillet og er også kendt fra duoen Morten og Claus

Henning Vad

Musiker

Henning Vad er 72 år og var heldig for 10 år siden at deltage i Danmark har talent på tv 2, hvor han fik den gyldne bozzer af Top Gun, og var med hver lørdag helt frem til finalen. Siden har han haft travlt med at synge rundt i hele Danmark på plejehjem, pensionistklubber, fødselsdage, byfester osv med kun dansk sang og musik, kort sagt - dem vi alle kan forstå.

Henning Vad, Den syngende post

René Franz

Musiker

René Franz er en aktiv musiker og kunstner, som er kendt fra diverse lokalradioer i hele DK, og fra mange spillesteder, samt Dansktoppen på TV DK4, Mariehaven og DR P5 Dansktoppen.

René Franz har udgivet flere cdèr, og fik sig bl.a. et Giro 413 hit med ”Guldbryllupsvalsen”

René Franz er en mand med begge ben solidt planet i den Jyske muld.

Jan og Duske

Musiker

Sange som ”Ta’ En Tur Til Nordals”, ”Ein Tiroler”, ”Igennem hele livet”, ”En Sommerdag i Købingsmark”, ”Tour de France i Dannevang” og “Karoline” har for længst bidt sig fast i de danske lyttere og Tv-seere. Alle sangene har været på TV DK4’s Dansktoppen og ”En Sommerdag i Købingsmark” lå nr. 1 i fire ud af seks mulige uger på TV DK4’s Dansktoppen.

Duoen består af Jan Schaloske og Dusko Milovic.

Jan Schaloske har de seneste 15+ år været forsanger i et Pop/Rock band fra Sønderborg. Tidligere indspillet og udgivet tre støttesange til det danske herrelandshold i fodbold under navnet GarageBold.dk.
Dusko Milovic er født og opvokset i ex Jugoslavien, det nuværende Montenegro. Har spillet musik siden helt ung i diverse bands i Montenegro. Kom til Danmark i 1987, hvor han ret hurtig begyndte at spille dansemusik på diskoteker og til halballer rundt omkring i hele Danmark. Har deltaget i Se og Hørs Melodi Grandprix i 90’erne hvor han fik 2 plads. I starten af 90’erne udgav han sin første CD. I mange år har han spillet i duo og trio bands, og nu spiller han sammen med Jan i duoen Jan & Dusko. 

Vibe Lauth og Allan Steen

Musikere

Vibe og Allan som danner par, både musikalsk og privat, har underholdt i mange år hver for sig og de seneste 7 år rigtig meget sammen. Vibe har været præsenteret på Dansktoppen gennem de seneste 20 år, Giro 413, Tip et hit på DK4, Syng med Reimar mm.

Allan har akkompagneret mange kendte sangere, deriblandt

Dario Campeotto, Anne Herdorff, Lene Siel, Arne Lundemann m.fl

Parrets fornøjelse ved at underholde sammen er tydelig at se, og glæden spejler sig i et altid veloplagt publikum.

Det musikalske par har flere musikpakker at byde på:

Dansemusik, Dansktop, Slagere, Bent Fabricius Bjerre, Grethe Ingmann

Syngepigeshow, Syng med og Viser mm

2025 var året med to tophits på Dansktoppen, allerede nu er et nyt hit på vej. Jo der er gang i parret

Michael Pjengaard - også kaldet MIK

Musiker

”Mik” alias Michael Pjengaard Jensen
- er kendt for sin dybe, bløde og behagelige stemme, og ikke mindst hans
skønne melodier, som er blevet spillet siden 1993, i både radioen og på TV.
I nyere tid har Mik optrådt i DK4’s program “Syng med og Tip et Hit”
i selskab med Klaus & Servants, samt haft en del gode placeringer på
Dansktoppen på DK4.
“Mik & Pylle” blev landskendte i 1993/94, med deres største hit “Floden”
som lå hele 22 uger på DR’s dansktop hvoraf de 7 af ugerne var på 1.
pladsen.
Derefter fulgte sange som “Min Hvide Orkidé”, ”Jeg får altid hjertebanken”,
“Den lille havn” og en hel del flere ørehængere, som de optrådte
med i blandt andet Danmarks Radios TV-program “Dansk Public Service”
med Henrik Krogsgaard i spidsen, “Dansktop på 1’eren” og på TV49.
Michael Pjengaard Jensen – kapelmester i Musikpaletten.
Det er efterhånden blevet til 42 år rundt i det danske land med et hav af
fester og shows. Michael spiller på keyboard og synger og styrer slagets
gang i sit orkester ”Musikpaletten”, som kan udvides fra 2 til 5 besætningsmedlemmer.
Som fast bestanddel i Musikpaletten er altid Mik plus en sangerinde
eller en trommeslager.

 

H.C.Eichner

Musiker

Amatøren fra Sønderjylland
HC Eichners musikalske rejse begyndte beskedent, når han som ung sang til forskellige amatør melodigrandprix rundt om i det smukke Sønderjylland. Drømmen om musikken ledte ham til at investere sine konfirmationspenge i en guitar, og snart spillede han sammen med andre musikentusiaster.

Fra duoen til solokarrieren
I 1982 tog HC Eichner et afgørende skridt og dannede Duoen Two Swingers, hvor han brillerede på guitar. Gennem årene underholdt de til utallige arrangementer rundt om i Sønderjylland indtil 1998. Derefter tog HC Eichner springet og kastede sig ud i en solokarriere som keyboardspiller. Han komponerede sange, skrev tekster og erobrede Dansktoppen. Musikkens kald var så stærkt, at han endda sagde farvel til sit faste job og levede af sin passion indtil 2008.

Tilbage til virkeligheden: SælerlivetEfter en intens periode som musiker vendte HC Eichner tilbage til arbejdsmarkedet som sælger. Selvom han nu befinder sig i en anden branche, er musikken stadig en del af hans sjæl.

Fremtiden: Syng med HC Eichner
Fremtiden byder på spændende udsigter for HC Eichner, der har fundet stor succes med sine "Syng med" arrangementer. Med sin erfaring og talent leverer han to sæt af 45 minutters levende underholdning og medbringer sanghæfter fyldt med velkendte sange.

HC Eichner forkæler sit publikum med numre fra sine egne 6 cd'er, hvoraf den seneste netop er blevet udgivet. Med guitar, harmonika og professionelt lydudstyr i bagagen er han klar til at bringe glæde og musik til enhver lejlighed. Og for det voksne publikum, der ønsker at slippe danseskoene løs, er keyboardet også en del af hans arsenal.

Kim fra Vejrum

Musiker

Jeg har spillet harmonika siden 1978, hvor jeg startede min musikalske karriere på den nu lukkede Thyland Idrætsefterskole.
Efterfølgende har jeg spillet i mange sammenhænge; folkedans hver uge, først i Bonnet og Lemvig, men fra sæsonen 18/19 i Holstebro, folkemusikorkester i Vejrum (Vejrum Kalkgruppe), OK DUO og sammen med en pianist. De to sidstnævnte sammenhænge er til dansearrangementer eller privatfester, hvor jeg også spiller solo.

Event dato
20.marts 2027