Karen Marie Lillelund - Jantelov

"I halvtredserne brugte husmødre deres ægtemænd som undskyldning for ikke at have udlevet deres drømme. ”Havde det ikke været for ham, var jeg nok blevet cirkusartist”. I dag har Janteloven mange gange overtaget den plads og bevidst eller ubevidst lader vi os begrænse af tanken om, hvad andre mon ville synes i stedet for at gøre det, vi har allermest lyst til.

Men tænk, hvis Janteloven i virkeligheden mest er en dårlig vane, som forhindrer os i at være kreative, inspirerede og udleve vores fulde potentiale. Så ville det da være skønt at smide den bare en gang imellem. Det synes i hvert fald Karen-Marie Lillelund og hun er nu klar til at give sit bud på, hvordan vi kan blive dygtigere til at ryste Jante af os og give den gas i livet til glæde for både os selv og andre" karenmarielillelund.dk

Foredrag med Karen Marie Lillelund - Janteloven

Sæt X i kalenderen den 22.februar 2025

Billetkøb og mere info følger

Lidt om Karen Marie Lillelund

Karen-Marie er en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere.
Med sin smittende livsglæde og lattermildhed og sin evne til at formidle den har hun igennem mere end 20 år bragt både ny viden, eftertanke og latter til sine tilhørere.
Hun er to gange blevet kåret som Danmarks bedste foredragsholder af eventbureauet Confex og har modtaget prisen som ”Årets Erhvervskvinde i Nordjylland”. Hun er desuden certificeret ”Corporate speaker” fra USA og taler også gerne på engelsk.
Ved siden af sin foredragsvirksomhed skriver Karen-Marie klummer for Familie Journal og udkommer ugentligt med podcasten:

Karen-marie har skrevet 3 bøger med udgangspunkt i foredragene: ”Humor i ledelse” (Børsen), ”Humor på arbejde” (Gyldendal Business) og “Håndbog til et lattermildt liv” (Gyldendal Business) og i foråret 2020 udkom hun med vinbogen “Ja tak – bare til kanten”, som hun har skrevet i samarbejde med sin storebror, journalist og vinekspert Niels Lillelund.

Karen-Marie har desuden en fortid som professionel musicalperformer og var fra 2000-2013 bakkesangerinde i Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken.

Event dato: 
Lørdag, februar 22, 2025